19.07.09 10:31

Forvandlingskuglen - fra Morten Korch til Drabet, Avedørelejren

 


Nexus har for Teknisk Forvaltning i Hvidovre Kommune produceret en kortfilm på 7 minutter. Den fortæller om de første 10 år af Avedørelejrens nye liv, hvor den har fungeret som ramme for kreative film- og medievirksomheder.

Fra DVD'ens introduktion: "Et stykke nede ad den beskedne sidevej Avedøre Tværvej ligger Avedørelejren. Den blev anlagt som kaserne i 1912 og var frem til slutningen af 1990'erne ukendt for de fleste: En hvid plet på landkortet. Men så købte Hvidovre Kommune hele lejren af Forsvarsministeriet, og gennem de følgende år skete der en transformation af dimensioner. Filmbyen rykkede ind i de gule værkstedsbygninger, Cirkusmuseet blev oprettet, og de gamle belægningsbygninger fik nyt liv som andelsboliger. De arkitektoniske rammer gav stor inspiration til de nytilflyttede instruktører. Det ses af en lang række filmproduktioner."

DVD'en er produceret til internt brug og er ikke til salg.